Årskonkurrence 2024

Fra den 1. marts 2024 til og med den 28. februar 2025 i foreningens fiskevand (undtagen Knudsø).

Som et løbende supplement til foreningens øvrige konkurrencer holder vi en årskonkurrence med fokus på gedde, aborre og sandart.

Tilmelding

Hvis du vil deltage i Årskonkurrencen, skal du sende en mail til webmaster@silkeborg-fiskeriforening.dk. I mailen skal du oplyse dit medlemsnummer. Det er gratis at deltage.

Herefter vil du typisk inden for 24 timer modtage en mail med dit deltagernummer og din registreringskode, som du skal bruge til at registrere dine fangster.

Husk at benytte det rigtige deltagernummer og registreringskode, hvis du deltager i flere konkurrencer.

Du kan indberette din fangster her.

Regler

  • Kun medlemmer af Silkeborg Fiskeriforening kan deltage.
  • Fiskene skal være fanget på foreningens fiskevand (undtagen Knudsø) og overholde gældende mindstemål.
  • Konkurrencen løber fra og med 1. marts 2024 til og med 28. februar 2025.
  • Konkurrenceudvalget afgør alene, om fangst, foto mv. kan godkendes. Fotodokumentationen skal opbevares indtil konkurrencens afslutning og fremvises til konkurrenceudvalget på forlangende.
  • Vi opfordrer til Catch & Release.
  • Se endvidere de generelle konkurrenceregler.

Pointsystem

  • Konkurrencen gælder for arterne gedde, aborre og sandart og der findes vindere for hver art ud fra følgende:
    • Gedde: Højeste antal centimeter på 5 gedder.
    • Aborre: Højeste antal centimeter på 5 aborrer.
    • Sandart: Længste sandart.
  • Man kan indberette så mange fangster, man vil. Det er kun de længste fisk, der tæller med.
  • I tilfælde af pointlighed vinder medlemmet, der har indberettet flest fangster for den pågældende art.

Registrering af fangster

Præmier og kåring

  • Der er præmier til 1., 2. og 3.-plads for hhv. gedde og aborre.
  • Der er én præmie til deltageren, der fanger den længste sandart.
  • I tilfælde af pointlighed vinder deltageren, der har registreret flest fangster for den pågældende art.
  • Det er kun muligt at vinde én præmie pr. deltager.
  • Det er en betingelse, at man som vinder er til stede ved præmieoverrækkelsen, som finder sted på Silkeborg Fiskeriforenings generalforsamling i 2025. Er man ikke til stede, vil præmien gå videre til den næste i rækken.

Knæk & bræk
Konkurrenceudvalget