Vandløbsrestaurering i Silkeborg kommune

Åge Ebbesen, Natur og Miljø

Vi har sidst skrevet i foreningsbladet om vandløbsrestaurering i Silkeborg kommune i 2016. Der er siden gennemført en lang række projekter.

NB: Der er ikke offentlig adgang til projekterne. Der er nedenfor nævnt mulige besøgsmål, hvor man er velkommen ved fornuftig parkering og hunden i snor.

En del projekter er besluttet nationalt i vandområdeplaner og der følger EU midler med til at gennemføre dem.

Resten er ønsker fra private lodsejere og foreninger. Lodsejerne har bidraget med at stille arealer til rådighed, bidraget med økonomi, maskiner og materialer. Der er søgt støttemidler bl.a. fisketegnsmidler til en lang række af disse projekter. Silkeborg kommune har bidraget med projektering, maskintimer, åmænd, udgifter til fiskebroer m.v. . Anlægsarbejdet er foregået i et samarbejde mellem lodsejere, lystfiskerforeninger og Natur og Miljø, Silkeborg kommune.

Du kan på dette link (film nr. 2) se en lille film om nogle af disse projekter.

Gjern å systemet

Her er der i samarbejde med lodsejere, Gjern Fiskeriforening og den lokale skole udlagt ca. 30 gydebanker i både hovedløbet og en række tilløb. Der er åbnet 4 rørlagte tilløb til Gjern å. Fra P- pladsen for enden af Teglgårdsvejen kan man følge stier i området og en trampesti langs nordsiden af Gjern å. Her kan man se Falkenkær bæk, der er et genslynget tidligere rørlagt vandløb. I Gjern å kan man se gydebanker, når vandstanden er lav og vandet klart. Fra broen ved Ellerupvej kan man se en større gydebanke i Gjern å. Efterfølgende har el befiskninger vist, at der er kommet en bedre bestand af ørred i Gjern å systemet. Desuden er den meget sjældne fisk smerling nu udbredt i hele Gjern å systemet. For 10 år siden var der kun en lille bestand i den øverste del.

El fiske resultat fra gydebanke Gjern å/Ellerupvej
El fiske resultat fra gydebanke Gjern å/Ellerupvej.

Salten å systemet

Her er der i samarbejde med lodsejere og Them-Bryrup Fiskeriforening udlagt ca. 35 gydebanker for at forbedre forholdene for især søørred. Bestanden af søørred er i Silkeborg området faldet markant de senere år nok især på grund af prædation. Mere vilde vandløb, hvor de kan søge dækning og gyde er et af midlerne til at få søørrederne tilbage. Hvor Lystrupmindevej krydser Lystrup å, kan man se omløbsstryget og gydebankerne i Lystrup å lige nedstrøms ved naturskolen.

Der er åbnet et rørlagt tilløb til Salten å ved Vorret. Projektet giver som en sidegevinst en tilbageholdelse af 38 tons CO2 om året, fordi der igen kommer høj grundvandstand på nogle tørveholdige enge. Nedbrydningen af tørvejorden ophører, når den bliver våd og gendannelsen af mosen går igen i gang.

Et større dambrug tæt ved Horsensbanen er ombygget til et større okkerfældningssystem, så Salten å ikke bliver negativt påvirket af okker. En sidegevinst er, at projektet tilbageholder 26 t CO2 årligt.

Gydebanke Salten å
Gydebanke Salten å.

Årevad å – Langemosen

Årevad å er et tilløb til Karup å. Allerøverste er en mose, hvor der før var en ca. 2 m dyb kanal. Mosen er reetableret ved at hæve vandstanden over hele området. Der tilbageholdes og omsættes en del kvælstof og fosfor, der så ikke ender i Limfjorden. Mosen har givet en noget højere grundvandsstand og dermed en sommer vandføring på en længere vandløbsstrækning i toppen af Årevad å, der ellers ville sommer udtørre. Det er desuden blevet et fint fugleområde. Der tilbageholdes som en sidegevinst 97 tons CO2 årligt. Der er ikke offentlig adgang i området, men der er et fint kig fra Søren Kannes Vej, hvor de mange fugle kan ses.

Årevad å - Langemosen
Årevad å – Langemosen.

Voel bæk

Lidt opstrøms Hjortgårdsvej er Voel bæk genslynget og afgræsningen er genoptaget på de orkidé rige enge omkring bækken. Det er helt lysåbent og mange vandplanter har derfor fået fæste og grus er vasket frem i vandløbsbunden. Det har givet rigtig gode forhold for bl.a. ørred.

Voel bæk
Voel bæk.

Markbæk

Markbækken er et tilløb til Gudenåen ved Pramdragerparken. Her er den øvre rørlagte del åbnet og genslynget og der er udlagt grus og sten.

Mostgård bæk

Mostgård bæk er et tilløb til Hald Sø. Her er anlagt et okkerfældningsanlæg og sandfang for at få bedre forhold i den fine bæk nedstrøms. Projektet tilbageholder desuden 5 tons CO2 årligt.

Vandområdeplaner

Mere viden om vandområdeplaner:
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/vandomraadeplaner.

Her kan findes både gennemførte og planlagte projekter på kort. Man kan desuden se den nuværende tilstand og miljømålene for de enkelte vandløbsstrækninger. I Silkeborg kommune har vi rent vand og en god rentvandsfauna. Desværre mangler der tætte fiskebestande på grund af nok især prædation fra bl.a. skarv og fiskehejre.

MiljøGIS for høring af vandområdeplaner 2021-2017
MiljøGIS for høring af vandområdeplaner 2021-2017. Klik på billedet for at se en større udgave.

Gennemførte/planlagte vandplanprojekter i Silkeborg kommune kan ses på:
https://projekter.silkeborg.dk/Vandprojekter/Vandloebsrestaurering – klik på de enkelte projekter for at se mere.

Det mest markante projekt er den planlagte fjernelse af 2 opstemninger ved Allinggård. Det vil give adgang for fisk og rentvandsfauna til et stort vandløbssystem opstrøms bl.a. Lemming å systemet.

Sø restaurering – vandplanprojekter

I to søer er der gennemført sø restaureringer med foreløbig gode resultater.

I Engetved sø er der opfisket skaller og brasner. Biomanipulation kan skubbe søer til en klarvandet tilstand ved at fjerne de fisk, der spiser zooplankton. Når der igen bliver flere zooplankton vil de æde planteplankton, der gør søen uklar. Når søen bliver mere klar, begynder vandplanterne at gro og rovfisk som aborre og gedde får igen gode levevilkår. De æder skaller og brasen og søen er dermed igen i en sund balance og klarvandet.

I Lyngsø er der brugt en kombination med opfiskning af skaller og brasner og fældning af fosfor med Phoslock, der binder fosfor. Lyngsø er blevet klarvandet i løbet af 2022 og aborre og gedde har igen fået en klarvandet sø.

Vådområder og lavbundsområder

Der er gennemført en række projekter, der har til formål at tilbageholde fosfor, kvælstof eller CO2. Ved flere af disse projekter er vandløb genslynget højt i terrænet til glæde også for rentvandsfauna og fisk. Kan ses på
https://projekter.silkeborg.dk/Vandprojekter/Vaadomraader.

Haurbæk ved Hinge Sø
Haurbæk ved Hinge Sø.
Mausing Møllebæk ved Hinge Sø
Mausing Møllebæk ved Hinge Sø.