Her kan du se statistik over de fangster, der er indrapporteret til Fangstjournalen som værende foretaget i Silkeborg Fiskeriforenings vande.
Du kan blandt andet finde information om gennemsnitsstørrelsen og hvor mange fisk der er fanget pr time. De tal er vigtige da de giver god viden om, hvordan bestandene i vores fiskevande trives.
Dataene kommer direkte fra Fangstjournalens database over indrapporterede fisketure. Statistik bliver først udregnet når der er minimum 5 fisketure efter den givne art i fiskevandet. I takt med at flere og flere anvender Fangstjournalen vil statistikken blive bedre og bedre. Vi håber derfor, at alle vore medlemmer og dagskortskøbere vil anvende Fangstjournalen og derved bidrage til at Silkeborg Fiskeriforening og DTU Aqua får mere viden om fiskeriet i vores fiskevande.
Bemærk, at hvis du gør dine fangster hemmelige på Fangstjournalen, så bliver de ikke medregnet. Men er man medlem af Silkeborg Fiskeriforening og har angivet det i Fangstjournalen, så kan man give tilladelse til at hemmelige fangster kan medregnes i vores statistik, men ikke i statistik andre steder i Fangstjournalen. Det håber vi I vil.