Det er muligt at få vist sin placering på Google Maps kortene, som vi har under Fiskevand og Bådafdelingen. Det virker kun i browsere, der understøtter geolokation. Det skulle dog virke på de fleste mobiltelefoner og tablets.
Du får vist din placering ved at klikke på knappen “Vis placering”, der er placeret øverst på kortene. Når du vælger at få vist din placering, vil du blive bedt om at dele din position med Silkeborg Fiskeriforening. Det er nødvendigt for at få vist placeringen, men det skal understreges, at din position ikke på noget tidspunkt bliver sendt til Silkeborg Fiskeriforening.
Din estimerede placering bliver vist som en blå prik på kortene. Rundt om den vil der være en grå cirkel, der angiver den estimerede usikkerhed. Det er kun muligt at få vist din placering på kortene med tilstrækkelig nøjagtighed, hvis du har en enhed med indbygget GPS og GPS’en er slået til.