Foredrag med Frank Sjøgreen

Torsdag den 18. april kl. 19.00
i foreningens lokaler på Nylandsvej 70, 8600 Silkeborg

Frank vil fortælle om en af hans helt store passioner, som er Put & Take fiskeri.

I løbet af aftenen vil vi dykke ned i hvilket grej, agn og metoder man kan anvende til denne form for fiskeri. Der vil selvfølgelig også være tips og tricks til de forskellige ørredarter.

Frank Sjøgreen er en af Danmarks mest erfarne lystfiskere. Hvis du ikke allerede kender ham, har han sin egen YouTube kanal “Frankfisker”, hvor der er mulighed for at se nogle af hans imponerende fangster og mange fine videoer. Frank er fyldt med humor og er en rigtig god formidler – så der er meget at glæde sig til.

Tilmelding (efter først-til-mølle-princippet)

Foredraget er gratis for medlemmer af Silkeborg Fiskeriforening. Tilmelding skal ske på mail til tilmelding@silkeborg-fiskeriforening.dk (husk at oplyse medlemsnummer).

Er du ikke medlem af Silkeborg Fiskeriforening, koster det 50 kr. at deltage. Billetter skal købes i foreningens webshop.

Tilmeldingsfrist: 17. april 2024.

Vi tænder grillen og byder på en grillpølse. Der kan købes øl og vand.

Vi glæder os til at se dig.

Aktivitetsudvalget, Juniorklubben og 18+