Konkurrencer 2018

Indstempling sker i klubhuset, Nylandsvej 70 og indvejning foregår ved “De små fisk”.

Vi mener, at vores predatorkonkurrence de foregående år har været en succes og vil gentage denne. Reglerne er de samme, det er samlet antal cm, for 2 gedder, 1 sandart og 3 aborrer. Vores efterårskonkurrence har vi flyttet, så den fremad vil ligge i sidste weekend af oktober. Sidste år var første år, vi afholdte predator cup sammen med Skanderborg Lystfiskerforening. Det var en kæmpe succes, så den vil vi holde igen i år. Konkurrencen løber over 2 dage, lørdag fiskes i Silkeborg søerne, fra Ry til Silkeborg, Birksø, Julsø, Borresø, Brassø, nærmere regler for denne vil til komme senere. Deltagergebyret til denne konkurrence vil også være dyrere end de konkurrencer, som vi plejer at afholde. Info om denne konkurrence vil komme på foreningens hjemmeside, nyhedsbrevet og facebook. Øvrige konkurrencer koster 10 kr for junior og 30 kr for senior.

Indstempling til vores egne konkurrencer er kl. 6:30- 7:00 Nylandsvej 70.
Indmåling af fisk er ved “De små fisk” fra kl. 15:00-15:30.

Ved alle konkurrencer er der mulighed for C&R (genudsætning), da det er længden, der tæller.

Det er vigtigt at bemærke, at ved geddekonkurrencen er der fiskeri forbudt fra Slotsholmgangbroen og helt op til “Biografbroen”.

Søørredkonkurrence – Søndag den 8. april

Predatorkonkurrence – Fredag og lørdag den 1. – 2. juni

Børnefiskekonkurrence – Lørdag den 1. september

Aborrekonkurrence – Søndag den 9. september

Efterårsgeddekonkurrence – Lørdag den 28. oktober