Konkurrencer 2019

6. april Søørred tur/konkurrence

Aflyst pga. manglende tilslutning

Vi tager ud og prøver og fange nogen søørreder på vores fiskevand. Vi mødes ved Nylandsvej kl 7.00, hvor vi aftaler, hvor vi køre hen og fisker Det afhænger af vejr og vind.

Tilmelding til Lars Radant, SMS på 21912635 så vi har en ide om hvor mange der kommer, og fordele deltagerne bådene. Skriv om du har båd med, og hvor mange der er plads til, hvis der er nogen som ikke har en båd selv.

7.-8. juni Predator konkurrence

Indskrivning den 7. juni kl. 17.30-18.00 Nylandsvej Registrering af fangster er den 8. juni mellem kl. 15.30-16.00 Flest point vinder. 3 gedder (1 point per cm), 3 aborre (2 point per cm) 1 Sandart (3 point per cm).

25. august Børnefiskekonkurrence

Mødested: Iskælderdalen kl. 8.00-12.00

8. september Aborre konkurrence

Indskrivning Nylandsvej 6.30-7.00.Registrering af fangster De små Fisk 15.30-16.00

12.-13. oktober Predatorcup 2019

Der fiskes fra 8.00-16.00 lørdag i Silkeborg, i vandene Julsø, Borresø og Brassø.
Søndag den 13. oktober fra KL. 8.00-16.00 på Skanderborg Sø.

Gedde konkurrence 26. oktober

Indskrivning den kl. 7.30-8.00 Nylandsvej 70.
Registrering af fangster mellem kl. 15.30-16.00 på Nylandsvej 70.

Nyhed: Årskonkurrence

I år holder vi en ny konkurrence for medlemmer, der løber over det næste år. Læs mere om regler, indberetning af fangster, præmier mv. herunder.

Regler

  • Kun medlemmer af Silkeborg Fiskeriforening kan deltage.
  • Konkurrencen løber fra 27. marts 2019 til 29. februar 2020.
  • Konkurrencen gælder for arterne gedde, aborre og søørred, og der findes en vinder for hver art ud fra følgende:
    • Gedde: Vinderen er det medlem, der fanger det højeste antal centimeter på 5 gedder.
    • Aborre: Vinderen er det medlem, der fanger det højeste antal centimeter på 5 aborrer.
    • Søørred: Vinderen er det medlem, der fanger den længste søørred.
  • Fiskene skal være fanget på foreningens fiskevand og overholde gældende mindstemål.
  • I tilfælde af pointlighed vinder medlemmet, der har indberettet flest fangster for den pågældende art.

Indberetning af fangster

  • Fangster skal indberettes via DTU’s Fangstjournalen, der findes som både app og website.
  • Indberetning skal ske senest en uge efter fangstdatoen.
  • Indberetningen skal indeholde foto, der tydeligt dokumenterer fiskens længde på et målebånd eller andet måleinstrument. Fisken skal ligge på højre side.
  • Fiskens længde skal oplyses i indberetningen.
  • Vi opfordrer til at indberette fangster som pralefangst, men det er ikke et krav.
  • Konkurrenceudvalget afgør alene, om fangst, foto mv. kan godkendes.

Præmier og kåring

  • Præmien til vinderen for hver art er et gavekort på 1.000 kr.
  • De tre vindere kåres på foreningens generalforsamling i 2020, hvor præmieoverrækkelsen finder sted

Øvrige info

  • I din profil på Fangstjournalen skal du angive, at du er medlem af Silkeborg Fiskeriforening.
  • Vi opfordrer til Catch & Release.
  • Man kan indberette så mange fangster, man vil. Det er kun de længste fisk, der tæller med.
  • Tag gerne et foto af fiskeren sammen med sin fisk til eventuel senere brug.