Fra torsdag den 12. marts kl. 18.30 til torsdag den 10. december kl. 18.00 i foreningens fiskevand og alle ferske vande i danmark som i har tilladelse til at fiske i (gælder også Put & Take).
Artskonkurrencen er en konkurrence, der sætter fokus på den artsdiversitet, vi har i vores fiskevand. Det gælder om at fange så mange arter som muligt, og se hvor store individer af hver art man kan fange. Konkurrencen er sat op på en måde, så selv de mindste arter kan få en stor betydning. Derfor er det nødvendigvis ikke en fordel, at man kan fange en stor fisk, men mere, hvor mange arter man kan fange. Se artslisten længere nede på siden.
Tilmelding
Tilmeldingen til Artskonkurrencen skal ske på mail:
Kategori 1
Er fra 10 år til 13 år. Når man er tilmeldt denne kategori, bliver man i denne, selv om man fylder 14 år undervejs. Klik på linket for at tilmelde dig i denne kategori:
konkurrencer@silkeborg-fiskeriforening.dk
Kategori 2
Fra 14 år til 18 år. Klik på linket for at tilmelde dig i denne kategori:
konkurrencer@silkeborg-fiskeriforening.dk
Herefter vil du typisk inden for 24 timer modtage en mail med dit deltagernummer og din registreringskode, som du skal bruge til at registrere dine fangster.
Hvis mailen ikke er modtaget inden konkurrencens start, kontakt da venligst foreningens webmaster på webmaster@silkeborg-fiskeriforening.dk. Tjek også spamfilteret, da vi har oplevet, at mailen kan havne i spamfilteret i nogle mailsystemer.
Regler
- Det er en Junior konkurrence, hvor alle som er medlem af Silkeborg Fiskeriforenings juniorklub kan deltage.
- Fiskene skal være fanget i dansk ferskvand gælder også put and take
- Fiskeri fra træbroen ved papirfabrikken til Viborgbroen er tilladt i denne konkurrence.
- Kun fisk fanget på sportslig vis med krog og line kan indgå i konkurrencen. Fisk, der efter dansk lov er fanget i den pågældende arts fredningsperiode, samt fisk under målet, kan ikke give længde point, men derimod blot de 100 point for at arten er fanget (billedet tages i vandet som dokumentation, og længden sættes til 0 cm ved registrering af fangsten). Lokale fredninger og restriktioner skal tillige være overholdt.
- Der skelnes ikke mellem hav-, sø- og bækørred i Artskonkurrencen.
- Konkurrenceudvalget afgør alene, om fangst, foto mv. kan godkendes. Fotodokumentationen skal opbevares indtil konkurrencens afslutning og fremvises til konkurrenceudvalget på forlangende.
- Vi opfordrer til Catch & Release.
- Se endvidere de generelle konkurrenceregler.
Pointsystem
- Der gives 100 point pr. art og 1 point pr. cm (f.eks.: 20 cm løje (20+100) = 120 point).
- Man kan indberette så mange fangster, man vil, men det er kun det længste eksemplar af en given art, der tæller med i konkurrencen. Det samlede antal point af disse fisk, afgør placeringen i konkurrencen.
- I tilfælde af pointlighed, vinder deltageren, der har indberettet flest arter. Er antallet af arter det samme, vinder deltageren, der har indberettet flest fisk. Hvis der fortsat er pointlighed bliver placeringen delt og der trækkes lod om præmien.
Registrering af fangster
Registrering af fangster skal ske på https://silkeborg-fiskeriforening.dk/konkurrencer/registrer-fangst senest 24 timer efter de er foretaget, så stillingen under konkurrencen bliver retvisende. Overholdes dette ikke, kan der ved konkurrencens slut fratrækkes point.
Under konkurrencen vil det være muligt at se den aktuelle stilling på https://silkeborg-fiskeriforening.dk/konkurrencer/resultater. Stillingen opdateres hver gang der registreres en fangst indtil lørdag den 28. november kl. 12.00, hvorefter livestillingen lukker for at give lidt ekstra spænding. Der åbnes igen søndag den 17. december kl. 20.00. Der lukkes for registrering af fangster søndag den 10. december kl. 18.00
I tilfælde af problemer med registrering af fangster, er det muligt at få fangster registreret af konkurrenceudvalget i forbindelse med indmålingen, men senest dagen før konkurrencen slutter.
Husk at benytte det rigtige deltagernummer og registreringskode, hvis du deltager i flere konkurrencer.
Fotodokumentation og trofæfoto
Se afsnittet under Konkurrenceregler.Vigtigt: Specielt ved denne konkurrence er det ikke er et krav, at deltagernummeret og konkurrencekoden er synligt på fotodokumentationen, som ved foreningens øvrige konkurrencer.
Præmieoverrækkelse
Kåring af vindere samt uddeling af præmier finder sted torsdag den 17. december til vores juleafslutning ca. kl. 18.30 i foreningens lokaler på Nylandsvej 70.
Det er en betingelse, at man som vinder er til stede ved præmieoverrækkelsen. Er man ikke til stede, vil præmien gå videre til den næste i rækken.
Der er 10 præmier til hver kategori.
Præmiesponsor: Effektlageret plus noget grej vi har fået.
Knæk & bræk
Junior klubbens Instruktører og webmaster og dommer Helene
Artsliste
Aborre (Perca fluviatilis)
Brasen (Abramis brama)
Brødding (Salvelinus alpinus x Salvelinus fontinalis)
Elritse (Phoxinus phoxinus)
Flire (Blicca bjoerkna)
Gedde (Esox lucius)
Grundling (Gobio gobio)
Græskarpe (Ctenopharyngodon idella)
Guldfisk / sølvkarusse (Carassius auratus)
Guldørred (Oncorhynchus mykiss)
Helt (Coregonus laveratus)
Heltling (Coregenus albula)
Hork (Gymnocephalus cernua)
Karusse (Carassius carassius)
Kildeørred (Salvelinus fontinalis)
Knude (Lota lota)
Laks (Salmo salar) (skal være over mindstemålet på 40 cm)
Løje (Alburnus alburnus)
Malle (Silurus glanis)
Nipigget hundestejle (Pungitius pungitius)
Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)
Rimte (Leuciscus idus)
Rudskalle (Scardinius erythrophthal)
Sandart (Sander lucioperca)
Skalle (Rutilus rutilus)
Skælkarpe (Cyprinus carpio)
Smelt (Osmerus eperlanus)
Smolt (Laks, Ørred)
Solaborre
Spejlkarpe (Cyprinus carpio)
Stalling (Thymallus thymallus)
Strømskalle (Leuciscus leuciscus)
Stør (gælder kun som en art)
Suder (Tinca tinca)
Sølvørred
Tigerørred (Salmo trutta x Salvelinus fontinalis)
Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus)
Ørred (Salmo trutta) (skal være over mindstemålet på 30 cm for bækørred og 40 cm for søørred)
Ål (Anguilla anguilla)
